Ved Skibslaget står det aldrig stille! Der er altid masser at give sig til - sejlads, vedligholdelse, arrangementer, og hvad vi ellers kan finde på. Sommeren er højsæson for sejlads; der er altid flere ugers sejlads man kan melde sig til. Derudover har vi vores Storlejr, som typisk afholdes på Tunø, hvor der er en lejr på spejderpladsen, hvorfra vi sejler dagsture.
Ønsker man at tilmelde sig sejlturene, klargøringerne eller de andre arrangementerne, så er man velkommen til at skrive til skibslaget på: skibslagetaafjordsbaadene@gmail.com. Man får også tilsendt tilmelding til arrangementerne, når man er medlem af Skibslaget.
Sejladser og andre arrangementer
Ugentlig sejlads hver torsdag.
Tilmelding til Skipper Søren på: 61 71 70 82
Den 21. september afholder vi medlemsmøde på Træskibshavnen.
Den 14. december har vi vores årlige julefrokost.
Sommersejlads
Sommerens togter er ovre. Togtplan for sommeren 2025 vil blive offenliggjort i starten af foråret.
Klargøring
Der skal gøres klar til både sommeren og vinteren. Bådene skal på bedding, tjekkes igennem og vedligeholdes. Man er velkommen til blot at dukke op.
Den 26.-27. oktober gør vi Blaaheia klar til vinteren.
Storlejr
Traditionen tro, holder vi hvert år storlejr på Tunø.
Med denne dejlige danske sommer, er der ingen grund til at tage syd på. På Tunø har vi vores eget lille ferieparadis.