Historien bag

Generelt

Åfjordsbådene Søblomsten og Blaaheia er åbne træbåde med råsejl, hvor skrog og sejltype tydeligt afspejler den direkte linie til vikingernes skibe. Norske fiskere har brugt bådtypen til vinterfiskeri ved Lofoten i Nordnorge helt op til begyndelsen af det tyvende århundrede. Det var først da motorkraften gik sin sejrsgang, at denne type gik ud af produktion.

Blaaheia, 1995

Blaaheia er den største af de to både i Skibslaget Åfjordsbådene.

Blaaheia blev bygget som et højskoleprojekt i sommeren 1995 på Museet Staværingen (nu "Kystens Arv") i den lille by Stadsbygd på Fosenhalvøen nord for Trondheim, og omkring 50 unge århusianere deltog. Bådebyggeriet blev ledet af en norsk bådebygger, Einar Borgfjord, der har specialiceret sig i netop Åfjords-fembøringer. Der blev lagt vægt på, at Blaaheia både byggeteknisk og sejlmæssigt svarer nøje til de oprindelige Åfjords-fembøringer.

Åfjordsfembøringen er en åben træbåd, der drives for råsejl. Skroget er klinkbygget af omhyggeligt udvalgt gran og fyrretræ. Åfjordsfembøringens oprindelige hjemstavn var i distriktet omkring og nord for Trondheim i Norge, hvor den fra 1400 tallet og helt op til begyndelsen af vort århundrede har fungeret som brugsbåd. Historien bærer vidnesbyrd om at den udover at være en efffektiv sejl- og robåd, også har været en uhyre søstærk båd.

Med sit slanke skrog , sine elegante linier og det karakteristiske råsejl, fører Åfjordsfembøringen med rette tankerne tilbage til vikingetidens skibe, og den fælles nordiske kulturarv, som den er en del af.

Søblomsten, 1991

Søblomsten blev bygget i sommeren 1991 i den lille by Stadsbygd på Fosenhalvøen nord for Trondheim. Omkring 50 unge århusianere deltog i bådebyggeriet, der blev ledet af en norsk bådebygger, Einar Borgfjord, som har specialiceret sig i netop Åfjordsfembøringer. Der blev lagt vægt på, at Søblomsten, både byggeteknisk og sejlmæssigt, svarer nøje til de oprindelige Åfjordsfembøringer.

Åfjordsfembøringen er en åben træbåd, der drives for råsejl. Skroget er klinkbygget af omhyggeligt udvalgt gran og fyrretræ.

Åfjordsfembøringens oprindelige hjemstavn var i distriktet omkring og nord for Trondheim i Norge, hvor den fra 1400-tallet, og helt op til begyndelsen af vort århundrede, har fungeret som brugsbåd. Historien bærer vidnesbyrd om, at den, udover at være en efffektiv sejl- og robåd, også har været en uhyre søstærk båd.

Med sit slanke skrog, sine elegante linjer og det karakteristiske råsejl, fører Åfjordsfembøringen med rette tankerne tilbage til vikingetidens skibe, og den fælles nordiske kulturarv, som den er en del af.